Skolens historie

Skolen grundlægges

I 1984 grundlægges Svendborg Produktionshøjskole i forbindelse med, at den første selvstændige lov om produktionsskoler bliver vedtaget i folketinget. Skolerne var et resultat af erkendelsen af, at ungdomsarbejdsløshedsproblemet var blevet permanent, og de kommunale indsatser KUP (kombinerede uddannelses- og produktionsprogrammer) skulle sættes i system.

En ny type uddannelse

Hensigten med produktionsskolerne var at skabe ”den 3. uddannelse” for at ramme den målgruppe, som ikke passede ind hverken på det almene gymnasium eller erhvervsuddannelserne. Produktionsskolerne skulle derfor tage udgangspunkt i arbejdet og arbejdsfællesskaberne for derigennem at skabe de nødvendige kvalifikationer hos de unge til at få et job eller motivere dem til at tage en uddannelse.

Udgangspunkt for uddannelsens indhold og form

Det primære udgangspunkt blev den tyske pædagog Kerschensteiner, som fremhævede de manuelle færdigheders værdi overfor den intellektuelle dannelse, og hans arbejdsskoler for drenge, Grundvigs dannelsesideal og den danske højskoletradition samt Howard Gardners mange intelligenser og dennes filosofi, at intelligenserne udvikles gennem praktisk arbejde indenfor det pågældende område.

Disse menneskesyn tog i høj grad udgangspunkt i hermeneutikkens cirkulære syn på menneskets udvikling (oplysning-refleksion-stillingtagen–oplysning) samt den grundlæggende antagelse, at mennesket er et unikt væsen i konstant udvikling gennem en vekselvirkning mellem egne og omverdenens behov, og skal derfor støttes gennem dannelse til selvstændighed for at kunne skabe og fastholde egen identitet og udvikling.

Produktionsskolens mission

Produktionsskolernes mission blev derfor at give de unge mulighed for at dannes og tage stilling til eget liv for herigennem at blive ligeværdige og selvstændige borgere i et demokratisk samfund.

To ligeværdige mål: Arbejde og Uddannelse blev formuleret som retningsmarkører.

Samtidig indså man, at målgruppen havde brug for nære relationer i en hverdag præget af kontinuitet og mulighed for fordybelse. Undervisningens udgangspunkt blev derfor; én lærer, ét værksted, én læreproces. Den unge skulle blive en del af et praksisfællesskab og lære gennem virkelige produktioner som kvalitetsmæssigt kunne måle sig med det omkringværende samfunds håndværksmæssige standarter, som bare havde sin egen værdi.

Den primære lærer var håndværkeren, der skulle føre den unge ind i sit fag.

Skolen skifter navn

Den 22. oktober 2007 besluttede skolen at ændre sit navn fra Produktionshøjskolen i Svendborg til Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole.
Navneskiftet blev besluttet, fordi vi ønskede, at skolen fik navn i forhold til opgaven; at kvalificere unge til erhvervsskoler og erhvervslivet til forskel fra tidligere, hvor skolens navn var mere beskrivende i forhold til vores middel;  praktisk opgaveløsning gennem produktioner.
Men med navnet signalerer vi nu også et udvidet formelt samarbejde med erhvervsskolerne. Bestyrelser og ledelser for Svendborg Erhvervsskole og nu Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole havde et møde den 12. oktober 2007, hvor vi drøftede samarbejdsaftaler, og hvor det nye navn for Produktionshøjskolen blev præsenteret. I forløbet frem til et nyt navn drøftede vi både en ny profil for skolen og det navn, der skulle repræsentere denne profil.

Drøftelserne om profilen var baseret på følgende statements og overvejelser:
Folketinget har ønsket, at produktionsskolerne i betydeligt større omfang skal målrettes mod de kompetencegivende ungdomsuddannelser samt at erhvervsskolerne (tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og SOSU-skoler) og produktionsskolerne skal etablere formelle samarbejdsaftaler om denne målretning.

Målretningen medfører:

  • at der skal laves formelle samarbejdsaftaler mellem produktionsskoler og erhvervsskoler
  • at der hvert år skal laves 2 – 5 ugers meritgivende kombinationsforløb mellem de lokale skoleformer
  • at der på produktionsskolerne kan etableres dele af erhvervsskolernes grundforløb
  • at der er godkendt særlige mesterlæreforløb på udvalgte produktionsskoler – Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse
  • at produktionsskolerne fremover skal omfattes af erhvervsskolernes elevplan (elektronisk elevregistrerings- og dokumentationsplan)
  • at EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) udvides og i stort omfang placeres på produktionsskolerne.

Samlet betyder dette, at produktionsskolerne ses som en realkompetencedokumenteret del af løsningen, dvs. opgaven med at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse.
I 1984, da de første produktionsskoler blev grundlagt, følte nogle tekniske skoler ikke omfattet af arbejdet med unge arbejdsløse, som var et stærkt stigende samfundsproblem. ”Vi er kun interesseret i unge, der er motiveret for en faglig uddannelse og som ved starten af uddannelsen har forudsætningerne for at kunne gennemføre denne”, var udtalelsen fra Teknisk Skole i mange af disse år.
Udviklingen har heldigvis medført, at ungdomsarbejdsløsheden ikke blev permanent.
Denne udvikling og beslutningerne om at 95% skal have en ungdomsuddannelse betyder, at både produktionsskolerne og erhvervsskolerne har fået nye målretninger, og for produktionsskolerne – i denne sammenhæng Produktionshøjskolen i Svendborg – har dette medført en ny profil og et nyt navn.

Det nye navn

Udover at drøftelsen om skolens profil også kunne medføre en navneændring, var baggrunden for et nyt navn bl.a. et møde i foråret med de sydfynske UU-vejledere, der fortalte, hvor svært det er at motivere unge og deres forældre til et tilbud, der efter deres opfattelse ikke har status. Et andet navn kunne, bl.a. efter UU-vejledernes opfattelse, medvirke til løsningen af deres opgave.

Til selve valget af et nyt navn var der mange forskellige både kreative og værdibaserede forslag, herunder navnet ErhvervsForskolen. Skolens elever deltog også i processen med en vurdering af de mange forslag. De unges vurdering kan koges ned til 2 udsagn:

Navnet må ikke baseres på en opfattelse af, hvad voksne tror, unge vil synes er et smart navn
Af de konkrete forslag pegede en række af de unge på navnet ErhvervsForskole som det bedste navn.
Baggrunden for dette er måske, at navnet, som UU-vejlederne udtrykte det, for en række unge og deres forældre repræsenterer en større status ved den sproglige tilknytning til de formelle erhvervsuddannelser og en markering af at være i gang med et uddannelsesforløb.

Skolens historie kort

En ny lov om produktionsskoler bliver vedtaget i folketinget 1984

Hensigten var at skabe ”den 3. uddannelse” for unge, som ikke passede ind på det almene gymnasium eller erhvervsuddannelsen

Uddannelsen har særligt fokus læring gennem praktisk arbejde

I 2007 skifter skolen navn fra Produktionshøjskolen i Svendborg til Sydfyns ErhvervsForskole

Det nye navn sætter fokus på skolens primære fokus; at klargøre den unge til en erhvervsuddannelse

Få en rundvisning

Her finder du os

Copyright © Sydfyns ErhvervsForskole
Copyright © Sydfyns ErhvervsForskole