Skolen i samfundet

Sydfyns ErhvervsForskole arbejder med elevernes interesse og evne til aktiv medvirken i det demokratiske samfund gennem følgende tiltag:

  • Medinddragelse i forbindelse med værkstedsundervisningens former og indhold
  • Medinddragelse i forbindelse med særlige arrangementer
  • Elevrådsarbejde
    En elev fra hver af skolens værkstedslinjer vælges til at deltage i skolens elevråd, hvortil skolen har tilknyttet en medarbejder som konsulent
  • En årlig temauge hvor skolen er omdannet til en fabrik, som eleverne gennem forskellige stillinger, de har ansøgt, selv styrer
  • Et løbende besøg i Folketinget ved 2 lokale MF’ere
  • Heldagstemaarrangementer i forbindelse med kommunal- og folketingsvalg med pressen, lokale politikere, organisationsfolk mv.
    I forbindelse med arrangementet bevæger eleverne sig gennem forskellige workshops, der beskriver baggrunde for folkestyre, valgprocesser mm.
    Se program for skolens arrangement i forbindelse Folketingsvalget 2015

Skolens forankring i lokalsamfundet

En produktionsskole etableres ud fra et princip om lokal forankring. Det er derfor en kommune – eller flere kommuner i fællesskab – der må tage initiativ til etablering af en produktionsskole. Det er også den etablerende kommune, der efter loven skal godkende skolens vedtægter. Kommunen skal endvidere sørge for, at skolen har passende lokaler og udstyr og en fornuftig økonomi ved dens opstart. Endelig skal kommunen være villig til at betale et årligt grundtilskud til skolen. Når disse forhold er i orden, yder staten tilskud til skolernes undervisning, administration og bygninger med såkaldte taxametertilskud, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Produktionsskolerne er organiseret som selvstændige institutioner med egne vedtægter og egen bestyrelse, der skal leve op til de mål og krav, der er beskrevet i produktionsskoleloven. I bestyrelsen sidder sædvanligvis repræsentanter fra kommunen og fra andre uddannelsesinstitutioner. Det er et krav, at der skal være repræsentation fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Foruden at sikre en god kontakt til det lokale erhvervsliv har de bl.a. til opgave at sikre, at de produkter og serviceydelser, der udføres på produktionsskoler, og som skolerne må sælge på det almindelige marked, ikke er unødigt konkurrenceforvridende.

Produktionsskolen som led i uddannelsessystemet
I Danmark er der meget fokus på, at unge får en uddannelse. Det skyldes primært 2 vigtige nationale strategier, som et enigt dansk folketing står bag.

Først og fremmest gælder det målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, dvs. en af de store uddannelsesveje, enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det er den danske regerings ambitiøse mål, at 90 pct. af alle unge inden 2010 – og 95 pct. inden 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Denne målsætning om alle unge i uddannelse har været forfulgt af skiftende regeringer siden midten af 90’erne. Mange resurser er kastet ind: flere uddannelsespladser, uddannelsesreformer og støtteordninger for unge med særlige behov – og alligevel er der fortsat en stor gruppe unge, der enten ikke påbegynder eller gennemfører en uddannelse. I alt drejer det sig om ca. 20 pct. af hver ungdomsårgang, som enten ikke kommer i gang med eller afbryder en uddannelse.

Uddannelsesstrategien skal imidlertid ses i sammenhæng med en anden vigtig national strategi, nemlig aktiveringsstrategien.

Alle unge arbejdsløse, som ønsker at få offentlig understøttelse, er forpligtet til at tage imod et aktiveringstilbud i form af enten støttet arbejde eller uddannelse. Nægter de unge at tage imod tilbuddet, kan de principielt ikke få nogen offentlig understøttelse.

Det er kommunernes ansvar at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Til det formål blev der i 2004 oprettet omkring 50 kommunale vejledningscentre for unge (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Disse centres opgave er i særlig grad at opsøge og vejlede de unge, der har vanskeligheder med at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Netop når det drejer sig om disse unge, spiller produktionsskolerne en vigtig rolle.

Hvad er en Produktionsskole?
Se Produktionsskoleforeningens hjemmeside

Skolens sociale Klausuler
Skolen er positiv overfor at ansætte personer i fleksjob eller skånejob.

Uddrag af skolens personalepolitik:

1.1 Ved ansættelse i skåne-/flexjob

Ansættelse i skåne- eller flexjob kan ske af to årsager:

  • Fastholdelse af medarbejdere, som mister erhvervsevnen som følge af sygdom, nedslidning, ulykker, sociale årsager m.v.
  • Integration af mennesker med nedsat erhvervsevne, der skønnes at kunne præstere en væsentlig arbejdsindsats på skolen.

1.1.1 Kriterier for ansættelse

Ansøgeren skal være bekendt med de generelle stillings- og funktionsbeskrivelser for medarbejdere ved Sydfyns ErhvervsForskole og være indforstået hermed.

I de tilfælde, hvor jobfunktionen ikke indbefatter elevkontakt, kan der dispenseres for dele heraf.

Derudover samarbejder vi med jobcentret om løntilskudsjob og praktik i det omfang skolen kan finde opgaver til det.

“En produktionsskole etableres ud fra et princip om lokal forankring”

Få en rundvisning

Her finder du os

Copyright © Sydfyns ErhvervsForskole
Copyright © Sydfyns ErhvervsForskole